United-fans bag udsolgte badebolde?

Liverpool FC måtte i weekenden tage hjem fra Stadium of Light med et nederlag i bagagen efter et i den grad kontroversielt mål. Således måtte José Reina…

Liverpool FC måtte i weekenden tage hjem fra Stadium of Light med et nederlag i bagagen efter et i den grad kontroversielt mål. Således måtte José Reina se sig passeret af Darren Bent, da en badebold rettede kampbolden af.

Den røde badebold med Liverpool-logoet blev efterfølgende kilde til megen morskab blandt alle andre end klubbens fans, og få timer efter slutfløjtet kunne Liverpools webshop altså melde produktet udsolgt.

Og hvis man skal tro flere engelske medier, heriblandt The Telegraph, står Manchester United-fans bag den pludselige eksplosion i salget. Således spekuleres det i, om medrejsende fans til denne uges rivalopgør mellem netop Liverpool og Manchester United vil tage boldene med ind på Anfield.

Liverpool FC har dog ikke tænkt sig at konfiskere produktet, såfremt de skulle finde nogle blandt United-fansene. Det udtaler en talsmand for klubben.

Premier League-ledelsen slog i dag fast, at en omkamp ikke kan komme på tale. Dommer Mick Jones er dog blevet degraderet til The Championship i næste runde.

Forrige artikel

United spiller onsdag 18:30

Næste artikel

Optakt: CSKA Moskva – Manchester United

ANNONCE