– United for kloge i dag

Sean Dyche var tilfreds med sit holds præstation i anden halvleg, men var skuffet over at indkassere to svage mål.

Burnley er traditionelt set stærkest hjemme på Turf Moor. I dag løb de dog ind i et nederlag på 0-2 til Manchester United, efter scoringer i første halvleg fra Anthony Martial og Wayne Rooney.

Og Burnley-manager Sean Dyche var da også godt klar over, at hans tropper havde mødt et stærkere hold på alle områder. Men han roste alligevel sine spillere for at udvise god indstilling efter pausen.

– United var vældig stærke, både taktisk, teknisk og de udviste stor spilforståelse. Vi gjorde hvad vi kunne, men løb ind i en mur. De scorede to svage mål set fra vores synspunkt, ved den første scoring skal vi jo lave et frispark oppe midt på banen.

– Jeg er tilfreds med den udstråling vi kom ud med til anden halvleg. United lukkede af, og sådan er det nogle gange når man møder topholdene, lød det efter kampen fra Sean Dyche.

Burnley er endnu ikke reddet i Premier League. Pt har Sean Dyche og co fem point ned til Swansea under stregen, med fire kampe tilbage. Næste opgave for Burnley er på lørdag ude mod Crystal Palace.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Mourinho roser Martial

Næste artikel

Populær Manchester United-pub rives ned til sommer

ANNONCE