United forsøgte at tjene penge på München-ulykken

Det har længe været en offentlig hemmelighed at Manchester United og BBC ikke just er de bedste venner og da slet ikke med Sir Alex Fergusons boykot af…

Det har længe været en offentlig hemmelighed at Manchester United og BBC ikke just er de bedste venner og da slet ikke med Sir Alex Fergusons boykot af det engelske tv-imperium.

Men uvenskabet blev hefttigt misbrugt af Manchester United, da BBC fremsatte ønske om at vise billeder fra onsdagens mindesgudstjeneste på Old Trafford, hvor kun klubbens egen tv-station må være tilstede med kameraer.

United krævede således over 50.000 kroner af BBC, hvis de skulle vise klip derfra.

I skarpe vendinger vendte BBC tilbage og fortalte United at beløbet var imod alle regler for offentlig nyhedsdækning på tv af store nationale begivenheder og at det gav et skandaløst billede af at United forsøgte at drage kommerciel fordel af München-ulykken.

United forsvarede sit beløb med, at de blot gjorde det samme som BBC havde gjort, da de havde givet MUTV en regning på næsten samme beløb for tv-dækningen af George Bests begravelse.

BBC svarede igen med at fortælle at de skam havde givet de penge videre til velgørenhed. Sådan fortsatte skænderiet mellem de to parter indtil The Daily Mail fik nys om skandalen og rettede henvendelse til United.

Pludselig fik piben en anden lyd fra United, hvor direktør David Gill hurtigt skyndte sig at se bort fra kravet.

BBC kan dermed vise billeder fra mindesgudstjenesten i morgen på deres tv-kanaler.

Dette er ikke første gang Manchester United er blevet beskyldt for at tjene penge på katastrofen, noget som mange fans frygtede ville ske.

Da klubben præsenterede et stort mindesbillede af The Busbys Babes var der selvfølgelig påklistret et stort logo fra klubbens hovedsponsor AIG, som angiveligt har sponsoreret billedet.
Dette skabte stor kritik af United i både medier og hos fans, men fortsat er det ikke pillet ned.

Forrige artikel

50 år siden: Held og tilfældigheder

Næste artikel

The Flowers of Manchester

ANNONCE