United fortsætter forsvarsjagt til sommer

På trods af Manchester United ikke fik hentet en forsvarsspiller i januarvinduet, forventes klubben alligevel at jagte midterforsvarere, heriblandt danske Joachim Andersen.

Manchester United leder ufortrødent videre efter en forsvarsspiller, på trods af ikke at have signet en, hverken i sommer- eller januartransfervinduerne – i hvert fald, hvis man tror Manchester Evening News.

Her leder United efter sigende efter tre spillere, som alle spiller i Serie A; Kalidou Koulibaly, Milan Skrinar og danske Joachim Andersen.

Eftersigende skulle Manchester United have forsøgt at gå efter Koulibaly allerede i sommers, men synes dengang at have accepteret, at senegaleseren bliver i Napoli. Nu har United en ny manager, så der skulle være håb om et meningsskifte fra Koulibaly.

Netop Koulibalys alternativ skulle have været Inters 23-årige Milan Skriniar, som har imponeret alt og alle i Serie A i det seneste års tid. Inter ønskede dog i sin tid 76 millioner pund for midterforsvareren.

Sidst, men ikke mindst, har United eftersigende også øje på danske Joachim Andersen. Den danske u21-landsholdsspiller er blevet en fast bestanddel og en af de største stjerne på Sampdoria-holdet og har tiltrukket interesse fra United, Tottenham og Inter.

Forrige artikel

United vil øge kendskabet i Kina

Næste artikel

Phil Jones underskriver ny kontrakt til 2023

ANNONCE