Jordi Alba nærmer sig et skifte til FC Barcelona, men Valencia er angiveligt utilfreds med catalanernes nuværende tilbud.
Det skriver Setanta Sports, der mener at vide, at de spanske vicemestre er tilbageholdne med at betale de 15 mio. pund, som Valencia kræver for landsholdsspilleren.
Derfor skulle Manchester United være klar med et sidste bud, der trumfer det nuværende fra Barcelona.
Hellere Alba end Baines
Flere engelske medier har de seneste uger skrevet, at United allerede har lagt snøren ud efter 27-årige Leighton Baines.
Hagen er dog, at Everton ligeledes kræver en overgangssum på 15 mio. pund for venstrebacken, der agerer backup for Ashley Cole under slutrunden.
Det skulle angiveligt have fået Sir Alex Ferguson til atter at vende blikket mod Spanien og Alba, der med sine 23 år og faste plads på verdens bedste landshold vil give mere værdi for pengene.
Jordi Alba spillede en hovedrolle, da Spanien i går slog Frankrig med 2-0.
Således lagde han op til Xabi Alonsos første mål til 1-0.