United inddrager fans i stadionplaner

Ifølge en direktør i klubben så vil man sikre, at klubbens fans er integreret i udviklingen af et forbedret Old Trafford.

Old Trafford står foran en større renovering, og onsdag har nogle af klubbens fans modtaget et spørgeskema, som de kan udfylde med deres tanker og ønsker til, hvad et forbedret “Drømmenes Teater” skal kunne.

Det er blandt andet sæsonkortholdere, officielle medlemmer af klubben og fangrupper, der har modtaget skemaet, skriver The Athletic.

Ifølge mediets oplysninger så ønsker klubben at opgradere og modernisere fanoplevelsen på stadion samtidig med, at man beholder Old Traffords historiske identititet.

Collette Roche, der har en direktørrolle, siger om spørgeskemaet, at man ønsker så mange inputs som muligt fra fans, så de kan få en forståelse for, hvordan fansene ser på et ‘stadion i verdensklasse’ i fremtiden.

– Vi følger spørgeskemaet op med fokusgrupper og yderligere mere konkrete skeamer, så vi er sikre på, at fansene er med i hjertet af denne beslutning, siger hun ifølge The Athletic.

Det er entreprenørfirmaerne Populuos og Legends International, der har fået til opgave at stå for stadionrenoveringen.

Forrige artikel

Medier: United i afgørende forhandlinger om Martínez

Næste artikel
Frenkie de Jong

Medier: Barca og United er nået til enighed om De Jong-transfer

ANNONCE