United må nøjes med skuffende pointdeling mod Watford

Det blev til et skuffende, målløst resultat, da Manchester United i dag tog i mod Watford på Old Trafford.

Lørdag eftermiddag rullede Premier League bolden atter igen på Old Trafford. Efter midtugens fine Champions League resultat i Madrid, besøgte Roy Hodgsons Watford Old Trafford. En kamp som på papiret skulle byde på tre sikre point for Manchester United.

Og fra kampens start var det da også tydeligt at se, at der er 15 placeringer mellem de to mandskaber i Premier League tabellen. Uniteds offensiv sprudlede, og store chancer til især Cristiano Ronaldo burde have ført til en pauseføring til De Røde Djævle. Men selvom selvsamme Ronaldo havde bolden i nettet, gjorde en minimal offside, at første halvleg endte målløst.

Efter pausen kom gæsterne en smule bedre med, men havde stadig store problemer med at holde United fra fadet. Med en flyvende Anthony Elanga og en velspillende Bruno Fernandes skabte United flere gode muligheder med fine kombinationer gennem det lavtstående Watford-forsvar. Og førstnævnte burde faktisk have bragt United i front efter hurtige kombinationer og en fix hælaflevering fra Paul Pogba. Svenskerens afslutning var dog desværre ikke indenfor målrammen og det målløse remis stod stadig.

Mod kampens afslutning dominerede United stadig – desværre uden at skabe de helt store muligheder.

Det lykkedes desværre ikke at få hul på bylden, og det endte med en skuffende pointdeling.

Resultat:

Manchester United 0-0 Watford

Forrige artikel
Ralf Rangnick og Victor Lindelof

Startopstilling: Ny firebackkæde uden Maguire

Næste artikel

Ralf Rangnick: Vi er nødt til at være skarpere

ANNONCE