United misser brasiliansk supertalent

Bruno Gomes har valgt at skrive under på en treårig-kontrakt med brasilianske Internacional i stedet for at rykke teltpælene op og tage til Manchester.

Af uforklarlige årsager har Manchester United ikke fået lukket handlen med Bruno Gomes, der mange gange har trænet med på Carrington i løbet af de sidste to år og før har udtalt, hvor meget han glæder sig til at skifte til Manchester United, når han fyldte 18 år.

Det blev dog tydeligvis ved snakken, da angriberen, der kommer fra Uniteds samarbejdsklub, Desportivo Brasil, netop er kommet til enighed med den brasilianske storklub Internacional.

Den 17-årige stjerne i svøb anses som et af landets største fremtidsperspektiver. Han har scoret over 100 mål for Desportivo de sidste tre år, men den målnæse får United altså ikke glæde af.

Forrige artikel

Rygte: Carvalho til United?

Næste artikel

Rafael vil undgå de store hold

ANNONCE