Rafael vil undgå de store hold

Manchester Uniteds Rafael vil helst ikke møde store hold som Real Madrid og Bayern München i ottendedelsfinalerne af Champions League.

Manchester United endte som nummer et i deres Champions League-gruppe, og dermed får de på papiret en nemmere lodtrækning. De kan således kun møde hold, der er blevet nummer to i deres pulje, og det er Rafael glad for. 

Han vil nemlig helst undgå de store, så United ikke risikerer at ryge ud allerede i ottendedelsfinalen, som det skete mod Real Madrid sidste år.

– Jeg kan huske sidste sæson, da vi også vandt gruppen, og alligevel spillede vi mod Real Madrid. Jeg håber ikke, sådan noget sker igen, men vi kan slå alle, siger han til klubbens officielle hjemmeside.

– Jeg har set, Manchester City vandt 3-2 mod Bayern, hvilket er en overraskelse, men City blev nummer to, så vi kan ikke møde Bayern endnu. Jeg synes, det er en god ting.

Lodtræningen til ottendedelsfinalerne foregår klokken 12 på mandag, og selve kampene afvikles i februar og marts næste år.

Forrige artikel

United misser brasiliansk supertalent

Næste artikel

Henry: United ikke længere frygtindgydende

ANNONCE