United og Arsenal kæmper om Sterling

De har udkæmpet flere opgør både på og udenfor banen, nu tyder det på at Fergie og Wenger igen skal krydse klinger.

Denne gang skal de to managers kæmpe om Liverpools unge teenage-stjerne Raheem Sterling. I hvert fald hvis man skal tro flere engelske medier.

Som vi tidligere har skrevet, skulle Ferguson følge Raheem Sterlings kontrakt-forhandlinger i Liverpool tæt. Sterling har hidtil afvist det tilbud som Liverpool er kommet med, hvilket har fået rygterne om et vintersalg til at blusse op.

Så sent som i den forgange uge, har Liverpool-manager Brendan Rodgers indrømmet, at forhandlingerne med Sterling og hans lejr er kørt fast.

18-årige Sterling har været forrygende i denne sæson, og er allerede blevet mere eller mindre fast mand hos Liverpool, samtidig med han fik sin første A landskamp for England, i 4-2 nederlaget til Sverige i november.

– Køb Sterling

Den tidligere United-spiller Willie Morgan opfordrede i ugens løb også Sir Alex til at købe Liverpools unge kantspiller. Morgan nåede selv mere end 200 kampe for United mellem 1968 og 1975.

– Jeg mener United skal forsøge at købe Raheem Sterling. Han er den første kantspiller jeg har set i lang tid, som reelt ligner en ægte kantspiller. Han er allerede nu god, og kan blive fantastisk.

– Han har potentiale til at give forsvarsspillerne frygt i livet. Så længe trænerne ikke forsøger at bede ham om at gå indenom, han er forrygende når han udfordrer og går på ydersiden af backs. Han er det største talent der er pt og ville passe perfekt til United, sagde Willie Morgan til Manchester Evening News.

Det ventes at Liverpool vil kræve minimu 15 millioner pund for Sterling, der har halvanden sæson tilbage af sin nuværende kontrakt.

Forrige artikel

Fergie: Ikke flere dumme fejl

Næste artikel

15. dec.: Vind Steelseries 5hv2 høretelefoner!

ANNONCE