United og Liverpool deler på Old Trafford

United må nøjes med et enkelt point, efter at Adam Lallana med en sen udligning sikrer Liverpool uafgjort på Old Trafford.

Manchester United tog søndag eftermiddag imod de evige ærkerivaler fra Liverpool, der før søndagens kamp havde vundet otte kampe ud af otte mulige i indeværende Premier League-sæson.

Ole Gunnar Solskjærs tropper kunne derimod se sig placeret på en 14. plads i tabellen med blot ni point efter de første otte kampe. Senest tabte man med 0-1 på udebane til Steve Bruces Newcastle-mandskab. Et nederlag, som ‘De Røde Djævle’ skulle forsøge at få vasket af sig i søndagens hjemmekamp mod Liverpool. 

United kunne heldigvis glæde sig over at have David De Gea med fra start, efter at han i midtugen udgik med en skade i en landskamp for Spanien.

Kampens start forløb meget jævnbyrdigt med United på bolden, mens Liverpool forsigtigt så tingene an.

Presspilliet fra værternes fronttrio, som i dagens kamp bestod af Pereira, Rashford og Daniel James, fik hjemmepublikummet op af sæderne, der skabte en elektrisk stemning på Old Trafford.

Efter cirka et kvarters spil tog Liverpool fat om kampen.

På trods af en bolddominans af gæsterne kom United på tavlen på et mål af Marcus Rashford.

Efterv lidt over en halv times spil mistede Liverpools Divock Origi bolden på United banehalvdel i en duel med Victor Lindelöf. Den bold opsnappede Scott McTominay, som hurtigt spillede den videre til en fremadstormende Daniel James i højresiden. Waliseren stormede ned af højreflanken, inden at han sendte et hårdt indlæg ind i feltet, hvor Rashford kunne prikke bolden i mål med højrebenet.

Målet blev kort efter tjekket af VAR – for situationen mellem Divock Origi og Victor Lindelöf – men dommer Martin Atkinson lod målet stå.

Få minutter efter fik Liverpool bolden i mål, da Sadio Mané viftede svenske Lindelöf væk i Uniteds straffesparksfelt og prikkede bolden i mål. Endnu engang måtte VAR involveres. Målet blev dog denne gang underkendt, da VAR vurderede, at Sadio Mané havde brugt armen til at kontrollere bolden. 

Manchester United kunne dermed gå til pause med en føring på 1-0.

I anden halvleg overlod ‘De Røde Djævle’ initiativet til Liverpool, der fortsatte med at dominere på bolden. 

På trods af den store mængde boldbesiddelse til Jürgen Klopps tropper, var det alligevel værterne, der var farligst midtvejs i anden halvleg. 

I en omstilling sendte Andreas Pereira bolden tværs over banen mod Rashford, som kunne trække ind i banen og fyre et fladt og hårdt skud kort forbi mål.

I et desperat forsøg på en udligning sendte Liverpool-manager, Klopp, Adam Lallana på banen i stedet for anfører Jordan Henderson.

Lallana, som ikke havde scoret et mål siden 2017, kom dog på tavlen med blot fem minutter igen, da englænderen dukkede op ved bagerste stolpe og satte foden på et indlæg fra Andy Robertson. 

Liverpool pressede på i kampens slutfase, dog uden held. Det sluttede derfor med 1-1 og en pointdeling mellem Manchester United og Liverpool. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Rashford: Vi fortjente de tre point

Næste artikel

Klopp mener, at United kun forsvarede sig

ANNONCE