United sælger billetter på Wembley

Mens Wigan har svært ved at få afsat deres billetter til Community Shield-opgøret, har United ingen problemer med at sælge billetter.

I første omgang var Wigan blevet tilbudt 15.000 billetter til søndagens Community Shield-opgør på Wembley, men klubben bad kun om halvdelen. Det har dog vidst sig, at sidste sæsons FA Cup-vindere ikke har kunne sælge disse, og blot har solgt knap 4.000 billetter til opgøret.

Til sammenligning har United fået tildelt 35.000 billetter. Disse blev hurtigt solgt, og siden har United fået yderligere knap 10.000 billetter, som alle også er tæt på at være solgt.

Dermed tyder det på, at United endnu engang får en massiv opbakning på Wembley, når David Moyes og co jagter første trofæ i denne sæson.

The FA håber at der vil være omkring 80.000 tilskuere på plads til søndagens kamp, selv om der de seneste år ikke har været den store tilskueropbakning til den traditionsrige kamp mellem sidste sæsons vindere af FA Cuppen og Premier League.

Forrige artikel

Meulensteen fyret i Anzhi

Næste artikel

Moyes: Der kommer nye spillere

ANNONCE