Manchester United holdte for alvor snor i top fire, da man fredag knoklede sig til en 1-0-sejr over Newcastle på Old Trafford.
Danske Patrick Dorgu formåede med et dommedagshug at skyde ‘de røde djævle’ i front i første halvleg. Der måtte dog slides i anden halvleg, hvor United afværgede et Newcastle-bombardement.
Sejren betyder, at United nu ligger side om side med Chelsea og Liverpool på fjerdepladsen. De to hold har dog en kamp i hånden.
Første halvleg
Ruben Amorim havde skabt et røgslør før kampens start, og fået de fleste til at tro, at han igen stillede i sin hyppigt brugte 3-4-3-formation. Patrick Dorgu bevægede sig dog hurtigt op på højre wing, og United startede i en 4-2-3-1 med Luke Shaw på venstre back.
Begge hold startede angrebslystne, men samtidig lige så uskarpe. Først var Casemiro helt fri ved et hjørnespark, men headede langt forbi. Kort efter forsøgte Newcastle at gøre kunsten efter, men Bruno Guimaraes blev afvist af Senne Lammens i United-målet.
Der var dog en enkelt spiller, der efter 25 minutter viste, at han ikke var uskarp. Efter et langt indkast endte en høj bold foran Patrick Dorgu på kanten og Newcastle-feltet og på fornemmeste vis fik danskeren flugtet bolden ind til sit første mål i United-trøjen. 1-0.
Dorgu var heller ikke til at stoppe på højre wing, som han før har spillet på det danske landshold og i sin tidligere klub Lecce. Kort efter scoringer var han også tæt på at lobbe Ramsdale til 2-0 og selvtilliden strålede ud af ham.
Newcastle sad i første halvleg meget på bolden, men formåede aldrig at bryde United-forsvaret ned, og det blev efter en stor præstation af især Dorgu et pauseresultat på 1-0.
Anden halvleg
Ruben Amorim måtte trods en flot første halvleg af United ændre taktiken, da Mason Mount gik ud til fordel for unge Jack Fletcher. Det satte også sit præg på spillet i begyndelsen af halvlegen, hvor der stod Newcastle på det meste.
Efter godt et kvarter fik Ugarte dog opsnappet en bold, der landede hos Sesko. Sloveneren trak derefter til sit venstre ben og hamrede den på overlæggeren og over mål. Det blev Seskos sidste aktion, hvorefter Amorim gik over til sin foretrukne 3-4-3-formation efter indskiftninger af Zirkzee og Yoro.
Newcastle svarede dog kort efter igen, hvor Lewis Hall også ville vise sine skudevner frem og ramte træværket.
Som halvlegen skred frem blev det tydeligt, at det kun handlede om at holde sejren hjem for ‘de røde djævle’, der totalt mistede pusten.
Halvlegen udviklede sig til et reelt bombardement i Uniteds felt, men ‘The Magpies’ formåede ikke at sende bolden ind bag Senne Lammens. Det var på trods af, at United sluttede kampen med en forsvarslinje med Fredrickson, Heaven og Malacia.






Ren Dr Jekyll & Mr Hyde præstation…
Mount betyder åbenbart mere end man umiddelbart skulle tro, flot flot 1.halvleg, skidt skidt 2.halvleg….men endelig også med lidt held i sprøjten.
Imponerende med så mange nøgle spillere væk.
Sesko….????
Zirkzee….?????
Få nu hevet Højlund hjem igen…kan kun pynte oppe foran.