United snublende tæt på Champions League

Efter 1-1 mellem Chelsea og Liverpool skal Manchester United nu kun bruge et enkelt point for at være sikre på at slutte i top fire i Premier League.

Manchester Uniteds 2-1-sejr over Crystal Palace lørdag betød, at hullet til Liverpool på femtepladsen blev øget til syv point. Søndag skulle Liverpool møde de engelske mestre, Chelsea, og hvis Liverpool ikke fik point, ville det være matematisk umuligt for dem at hente United på fjerdepladsen.

Det startede også godt set fra Uniteds synsvinkel. John Terry headede Chelsea i front efter kun fem minutter. Steven Gerrard fik dog udlignet til 1-1 før pausen, og da der ikke blev scoret i anden halvleg sluttede kampen 1-1.

Det efterlader Liverpool seks point bag United med to kampe igen, og selvom United endnu ikke er matematisk sikre på fjerdepldasen, er det meget tæt på. Uniteds målscore er nemlig +14 bedre end Liverpools.

Det betyder, at United blot skal bruge et point for at være sikre på at slutte i top fire. Selv hvis Liverpool vinder begge deres kampe, og United taber begge, virker det usandsynligt, at Liverpool skulle formå at rette op på målscoredifferencen.

I de to resterende spillerunder skal Liverpool møde Crystal Palace hjemme og Stoke ude, mens United møder Arsenal hjemme og Hull ude.

Forrige artikel

Småskavanker til Shaw og Rooney

Næste artikel

Avis: Clyne-transfer næsten på plads

ANNONCE