United tæt på Rafael-salg

Meget tyder på, at Manchester Uniteds brasilianske højreback Rafael da Silva er fortid i klubben. Ligue 1-klubben Lyon bliver efter alt at dømme Rafaels nye klub.

Manchester Uniteds højreback Rafael da Silva lader ikke til at være ønsket af Louis van Gaal, og ifølge den engelske avis The Times er United meget tæt på at sælge ham.

Avisen skriver, at Manchester United er blevet enige med Ligue 1-klubben Lyon om en pris på 2,1 millioner pund for Rafael, der får en fireårig kontrakt med den franske klub.

Brasilianeren var ikke med på Uniteds preseason-tur i USA, og da Louis van Gaal diskuterede muligheder på højreback, blev Rafael ikke engang nævnt.

Søndag bekræftede Rafael mere eller mindre skiftet selv, da han begyndte at takke fans på twitter – både United-fans, der ønskede ham held og lykke, og Lyon-fans, der bød ham velkommen.

Har du fået købt den nye Adidas Manchester United-trøje? Køb den her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

BBC: Di Maria til lægetjek i PSG

Næste artikel

Instagram-konkurrence: Vind den nye Man Utd-trøje

ANNONCE