United tager afstand fra Falcao-rygter

Manchester United afviser pure, at de bad Radamel Falcao bevise sin alder.

Allerede om formiddagen på transfer deadline day breakede nyheden om, at Radamel Falcao var på vej til Manchester United. Men alligevel var det først efter vinduets lukning, at lejeaftalen med den colombianske superstjerne kom på plads.

Ifølge historier i engelsk presse skyldtes det blandt andet, at United bad Falcao bevise sin alder. Men det er ren volapyk.

– Vi kendte til rygterne om hans alder, men det var aldrig et tema i denne forbindelse, siger en talsmand fra klubben ifølge Sky Sports.

28-årige Falcao er hentet til Old Trafford på en lejeaftale med en købsoption, som kan aktiveres næste sommer.

Forrige artikel

- Di Maria er faldet godt til

Næste artikel

Jones skadet i engelsk sejr

ANNONCE