Den kommende uge skal Manchester United en tur til Dublin.
Det skal ses som en fire dage lang træningslejr, som skal sikre en succesfuld slutspurt i Premier League-sæsonen, hvor man ligger lunt i svinget til Champions League-pladserne.
For selv om landskampspausen har føltes lang, fortsætter ventetiden altså. Det er først mandag, at man tager imod Leeds på Old Trafford.
Til anledningen har Manchester United udtaget 25 spillere, heriblandt en længere række ungdomsspillere:
Altay Bayindir, Senne Lammens, Dermot Mee, Fred Heath; Noussair Mazraoui, Harry Maguire, Lisandro Martinez, Tyrell Malacia, Patrick Dorgu, Leny Yoro, Luke Shaw, Ayden Heaven, Yuel Helafu; Mason Mount, Bruno Fernandes, Casemiro, Manuel Ugarte, Kobbie Mainoo, Jim Thwaites; Matheus Cunha, Joshua Zirkzee, Amad, Bryan Mbeumo, Benjamin Sesko, Victor Musa.
Vigtigt skadesnyt
Her er det værd at bemærke, at Diogo Dalot mangler fra listen – portugiseren plejer en omgang sygdom hjemme i Manchester. Samtidig er Matthijs de Ligts rygskade stadig så slem, at han end ikke kan holde til en tur på tværs over Det Irske Hav.
Anderledes opmuntrende er det, at Lisandro Martinez og Patrick Dorgu er friske nok til at tage del i træningslejren.
I går kunne Manchester United komme med godt nyt om Dorgu, og positivt er det da også, at han – i modsætning til De Ligt – nu er så fremskreden i sin genoptræning, at han kan være med i Irland.
Ligeledes ventes det, at Lisandro Martinez’ skadespause må være ovre.
Der vil ikke blive spillet nogle træningskampe, mens United er derovre.




