United tilbage på sejrskurs

Det er sjælden at opleve en så begivenhedsløs halvleg i selskab med United, men første halvleg var en ørkenvandring. United virkede trætte, uinspirerede,…

Det er sjælden at opleve en så begivenhedsløs halvleg i selskab med United, men første halvleg var en ørkenvandring. United virkede trætte, uinspirerede, og samtidig ville kampen ikke rigtig åbne op.

Urawa Red Diamonds ville ikke satse noget og havde konstant alle mænd bag bolden, hvilket tappede halvlegen fuldstændig for tempo. På den anden side er det jo et scenarium United ofte møder når de spiller imod de dårligere hold i Premier League.

Men anden halvleg blev meget bedre og underholdende. Især introduktionen af publikumsfavoritten Ronaldo, og ikke mindst Rooney, som var tilbage som frontangriber, betød et forandret United hold. Nu blev der spillet med langt større sikkerhed og fart. Og især Ronaldo fik åbnet Diamanternes forsvar op, med sine fantastiske driblinger.

United fik hurtig sin belønning for sit offensive start, og Rooney fik åbnet sin mål-konto bare fem minutter inde halvlegen, da han lidt heldig fik bolden med sig i feltet via en modspillers fod, og kunne tæt under mål udplacere keeperen med en hård inderside.

Nu var Rooney ”on fire”, vi fik både set glimt af hans store klasse, men også hans enorme temperament, som stadig koger over fra tid til anden.
Rooney’s andet mål var endnu et bevis på knægtens enorme potentiale.

Han modtog bolden på kanten af feltet, og afdribler 3-4 modspillere med et par frække og snævre træk, stadig under skimter han keeperen på vej ud af målet og det straffer den tidligere Everton spiller med et sublimt ’chip’ over keeperen. Smuk detalje.

United kom ikke rigtig til yderligere åbne chancer, dog burde Ronaldo måske have haft straffe, men den mildt sagt bizarre dommer undlod at fløjte.

Dermed er Asien-turneen overstået, og nu resterer der kun en pre.season kamp tilbage, nemlig onsdag imod Royal Antwerpen, før det går løs for alvor.

Forrige artikel

United: Vi skal formentlig til Budapest

Næste artikel

Ronaldo: Jeg skriver under i næste uge

ANNONCE