Manchester United avancerede i går til FA Cuppens kvartfinaler, og i dag blev der trukket lod til disse. Det udartede sig således, at “De røde djævle” på hjemmebane skal op imod de nærmeste Premier League-forfølgere fra Arsenal.
Det kræver dog, at “The Gunners” slår Leyton Orient fra League One. De to klubber spiller senere i dag.
På vejen mod kvartfinalen har United slået Liverpool, Southampton og Crawley Town.
Kampen vil finde sted 12. marts.