United ude af Champions League

Kun 10 minutter inde i kampen koksede det i Uniteds defensiv. Shaqiri modtog en løssluppen bold på kanten, og hans hårde indlæg kunne David De Gea kun få…

Kun 10 minutter inde i kampen koksede det i Uniteds defensiv. Shaqiri modtog en løssluppen bold på kanten, og hans hårde indlæg kunne David De Gea kun få en fod på. Bolden fløj hen mod Streller, de flugtede den ind i nettet til 1-0. 

Manchester United havde en masse boldbessidelse, men de havde problemer med at finde den rigtige vej forbi schweizernes forsvar. Nani sendte et godt indlæg ind efter 30 minutters spil, og Wayne Rooney skulle egentlig bare ramme den, men det var åbenbart for meget forlangt. 

Wayne Rooney har ikke scoret i mange kampe i streg nu, og med brændte chancer som den, så forstår man godt hvorfor. 

Wayne Rooney fik en mulighed mere kort efter, men hverken han eller Nani kunne få den forløsende udligning ind. 

Kort inden pausen skulle United naturligvis rammes af en ny skade. Denne gang gik det ud over Nemanja Vidic, som blev byttet ud med Jonny Evans. 

Manchester United gik til pause med udsigt til Europa League, mens deres Manchester-rivaler i samme øjeblik lignede et hold på vej mod knockout-runderne. 

Lidt inde i anden halvleg var Alexander Frei lige ved at slå endnu et søm i ligkisten, men David de Gea klarede frisparket. 

Gæsterne kunne ikke ramme hinanden på indlæggene, men da et indlæg blev slået ind efter en times spil, var hjemmeholdet tæt på at udligne selv. Overliggeren reddede dog for forsvarsspilleren, og Ashley Young kunne ikke sparke riposten ind. 

Tiden tikkede den forkerte vej for udeholdet, og nerverne begyndte langsomt at vise sig. Med et kvarter igen parkerede Basel bussen foran målet, og så var det op til United at få den ene pind. 

Elendigheden ville ingen ende tage, da hjemmeholdet scorede til 2-0 med få minutter igen. 

Phil Jones gav United håbet igen kort før tid, men det var for sent. 

Manchester United gør altså Manchester City selskab i Europa League. 

Forrige artikel

Startopstillingen mod Basel

Næste artikel

Roy Keane kritiserer Uniteds spillere

ANNONCE