(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Den tjekkiske målmand har fundet en ny klub, hvor han formentligt kan få fast spilletid og en masse mere erfaring. Det skriver Manchester United på deres officielle hjemmeside.
Han har endnu ikke optrådt i en officiel kamp for Manchester Uniteds førstehold, men fik dog chancen i Uniteds første pre-season-kamp mod Rosenborg, hvor han viste prøver på sit store potentiale. Målmandstalentet var også en del af truppen under sommerens pre-season i USA.
Indtil videre i karrieren kan han ikke bryste sig af særlig meget førsteholdsfodbold på seniorplan. I stedet har han spillet mange kampe for Uniteds U-18-og U-23-mandskab. Hjemme i Tjekkiet har han endnu sin først kamp på deres A-landshold og U-21-landshold til gode. Det er kun blevet til to kampe for det tjekkiske U-20 landshold.
De eneste seniorkampe, han reelt har fået, var, da han i januar i sidste sæson blev udlejet til Accrington i League Two. I den halvsæson fik han 18 kampe i alt.
Manchester United hentede den 198 centimeter høje målmand til klubben i sommeren 2020. Han skiftede fra den tjekkiske klub SK Sigma Olomouc, der spiller i den bedste tjekkiske række.