Kampen blev lidt forsinket, fordi Sir Alex Ferguson og Wayne Rooney begge skulle modtage deres priser for henholdsvis månedens manager og spiller. Men straks efter overrækkelse kunne kampen fløjtes i gang.
Den første chance til United kom i de første par minutter af kampen, hvor van Nistelrooy, Ronaldo og Rooney var tre mod tre. Nistelrooy spillede Ronaldo ude på venstre-kanten, som kom godt forbi sin markering, men Rooney kunne ikke nå at komme frem til Ronaldos indlæg.
Allerede så tidligt i kampen, var det tydeligt, at Fulham ikke havde ret meget at angribe med, og det var da også United, der fik den næste chance, da Roy Keane lidt uden for feltet skød fladt, hvorefter bolden ramte en Fulham-forsvarers fod, og van der Sar måtte helt ned og strække sig for at puffe bolden til hjørne.
United fortsatte det flotte kombinationsspil, og det resulterer til sidst i et mål.
Målet skete efter, at Roy Keane fik tilkæmpet sig bolden på midten, hvorefter han spillede den ud til Ronaldo, som modtager den i fødderne på venstrekanten, hvorefter han tog to træk med ydersiden og med et perfekt placeret skud, skruede han den op i det lange hjørne uden chance for Edwin van der Sar, som måtte hoppe forgæves.
Den eneste rigtige chance til Fulham i første halvleg kom midt i halvlegen, hvor Andy Cole modtog bolden med ryggen mod mål, men han fik vristet sig fri fra Heinzes tætte markering og fik lobbet bolden indover, men der var ikke nogen til at modtage bolden.
Uniteds forsvar lukkede fuldstændig af for Andy Cole og co., mens United i den anden ende uafbrudt kom frem til chancer.
Den næste chance stod Scholes for, da Ronaldo gik ud for at tage et hjørnespark. Ronaldo trillede hurtigt bolden hen til Fortune, som med masser af tid kunne ligge en flot bold ind i hovedet på Scholes, som dog måtte se bolden ryge lige forbi stolpen. Hvis den rødhårede englænder havde ramt bare en halv meter længere til højre, så havde Edwin van der Sar været chanceløs.
Anden halvleg startede stille, hvor det meste af spillet fungerede på midten. Den første rigtige chance efter pausen skal findes efter et kikset hjørnespark, som ender i føderne på Rooney lidt uden for feltet. Rooney reagerede, som han altid gør, når han kan se bare den mindste chance til at skyde. Edwin van der Sar kom dog godt ned og reddede det kraftige skud.
Ronaldo, som igennem hele første halvleg havde været en konstant trussel for Fulhams backs, fik en stor mulighed, for at gøre det til 2-0 midt i anden halvleg, da han efter en flot spilning fra Scholes kom på tæt skudhold, men hans skud krøb sig uden om den bagerste stolpe.
Fulham begyndte så småt at trække flere og flere mænd med frem. Og i det 81. minut bærer det frugt, da Fulhams Lee Clarke kom igennem Uniteds forsvar, hvor han skød et knaldhårdt skud, som dog prellede af på stolpen. Farerne var dog ikke ovre endnu, da bolden røg lige ud til Fulhams Bocanegra, som skød resolut, men Howard kom frem med en fantastisk refleks-redning. Utrolig flot redning fra amerikaneren.
Fulham fortsatte det kraftige kontra-spil, hvilket naturligvis åbnede en masse huller i den anden ende. Et af disse huller udnyttede Alan Smith i det 86. minut, da han erobrede bolden på midten og spillede Ronaldo ned af den højre fløj. Ronaldo tog nogle hurtige træk, inden han smed bolden tilbage til en helt udækket Alan Smith, som dog ikke nåede helt frem til Ronaldos pasning inden Edwin van der Sar kom ned og greb bolden.
Spillet åbnede sig fuldstændig op i de sidste par minutter, hvilket gav en masse kontrachancer til United – Og når det kommer til kontraangreb, så har United den perfekte spiller i lynhurtige Cristiano Ronaldo.
Netop Ronaldo var en af mændene bag Uniteds største chance i anden halvleg, da han efter en flot stikning af Paul Scholes, tog turen ned af den højre fløj, hvorefter han lagde bolden ind i feltet, hvor John O’Shea kom frem og ramte bolden perfekt med foden, men Edwin van der Sar lavede en fantastisk redning, og bolden røg ud til hjørnespark.
Kampens sidste chance faldte til Alan Smith, som i bedste Beckham-stil knaldede bolden mod mål fra midten. Skuddet var perfekt, og det ville uden tvivl have været årets mål, hvis det ikke lige havde været for en stor hollænder ved navn Edwin van der Sar, som lige akkurat nåede tilbage og vippede bolden ud til hjørne.
Van der Sar var uden tvivl Fulhams bedste mand i dag, men på trods af Uniteds store pres gennem hele kampen, så var han ikke konstant sat under pres. United havde specielt problemer med dødboldsituationerne, som det har været tilfældet i størstedelen af indeværende sæson.
United havde intet mindre end 17 hjørnespark mod Fulhams 2.
Karakterer (1-10):
Tim Howard: 8
Havde ikke noget at lave i ca. 80 minutter af kampen, men da det gjaldt, så var han der med en klasse redning. God præstation.
Wes Brown: 7
Var meget med fremme og viste store offensive kvaliteter.
Rio Ferdinand: 7
Lidt for overmodig i forsvaret et par gange, men ellers spillede han en god kamp. Han tog sig især godt af Andy Cole.
Mikael Silvestre: 7
Meget tilbageholden og spillede en okay kamp.
Gabriel Heinze: 8
Havde godt styr på sin venstrekant og var også med fremme ofte. Havde et superskud på mål, som desværre røg lige over.
Cristiano Ronaldo: 9
Spillede en af sine bedste kamp i denne sæson og havde også sine medspillere med i sit spil, som han satte prikken over i’et med, da han scorede et flot mål i første halvleg.
Paul Scholes: 6
Var meget anonym og mistede flere gange bolden.
Havde et godt forsøg med hovedet i første halvleg, men manglede lige det sidste for at kunne gentage sidste weekends spil.
Quinton Fortune: 9
Fortune fortsatte sin positive udvikling gennem de seneste par måneder med en kanon fighter præstation i dag.
Ærlig i sit spil og med en kanon fightervilje gav United gode chancer imod van der Sar.
Roy Keane: 8
Keane styrede Uniteds midtbane godt og havde godt styr på kampen.
En god kamp af den ældre kaptajn, som i de seneste par kampe har vist kritikerne, at han bestemt ikke er færdig endnu.
Ruud van Nistelrooy: 7
Ruud er fortsat ikke kommet i topform og mangler tydeligvis fortsat den selvtillid, som et mål nok vil give. Han mangler forløsningen, og den var måske skyld i, at United kun scorede et mål i dag.
Wayne Rooney: 8
Spillede en udmærket kamp med et par chancer. Han var godt med i det opbyggende spil, men manglede Ruud til at færdiggøre det.
Alan Smith, Phil Neville og John O’Shea er uden for bedømmelse p.g.a. for lidt tid på banen.
Kampens spiller:
Ronaldo efter tæt konkurrence fra Fortune.
Dagens kamp var besøgt af 67.959 tilskuere, og netop dette besøgstal er det højeste tilskuertal til en Premier League-kamp nogensinde. Dermed sætter Manchester United sig på endnu en rekord.