United vil vinde Europa League

Ajax Amsterdam vil ikke møde et svækket Manchester United-hold, når de på torsdag tager mod dem i Europa League. For de engelske mestre har ikke tænkt…

Ajax Amsterdam vil ikke møde et svækket Manchester United-hold, når de på torsdag tager mod dem i Europa League.

For de engelske mestre har ikke tænkt sig hvile på laurbærrene i den næstbedste turnering for europæiske klubhold.

”Vi går helt sikkert efter at vinde turneringen. Jeg tager den seriøst. Vi kommer til at gå til stålet. Det handler om at se frem til det. Det er stadig europæisk fodbold, og niveauet er stadig højt,” siger Ferguson ifølge ESPN Soccernet.

Selvom både United og Ajax har lange traditioner for at være med i toppen af international fodbold, har de aldrig stået over for hinanden i en kamp af betydning.

Ferguson ser derfor frem til mødet med det hollandske storhold.

”Det er godt, at vi ikke har en kamp på lørdag, for så kan jeg stille op med det stærkeste hold – og det har jeg tænkt mig. Det er en bonus for os. Det er utroligt, at vi efter 55 år i Europa ikke har mødt hinanden. Der er stadig en vis aura omkring navnet Ajax,” siger Ferguson.

Ajax – United har kickoff på torsdag klokken 19.

Forrige artikel

PFA: Suarez skal straffes

Næste artikel

Tvillinger med tålmodighed

ANNONCE