United vinder Europa League

Scoringer af Paul Pogba og Henrikh Mkhitaryan sikrede United sejren over Ajax i aftenens finale i Europa League.

United vs Ajax. To af de største klubber i europæisk fodbold gennem tiderne stod her til aften overfor hinanden på Friends Arena i Stockholm i Sverige. Hollænderne kunne vinde deres første europæiske trofæ i 22 år, og krone et fin sæson med en pokal i Stockholm.

Danske Christian Eriksen har fået nummer 14 Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Omvendt var der et kæmpe pres på United og ikke mindst manager Jose Mourinho, der har satset alt på succes i Europa League, og derfor mærmest brugt de sidste kampe i Premier League som en slags træningskampe.

United var i stærkest mulige opstilling i aften. Eneste lille overraskelse var vel, at Juan Mata fik lov at starte på højrekanten fremfor Jesse Lingard. “Jeg har brug for Matas fodboldhjerne”, lød det inden kampen fra Mourinho, som begrundelse for valget af den lille tekniker.

De første ti minutter stod der fuldstændig United på. Hollænderne var presset ned, og kunne slet ikke få det velkendte pasningsspil til at fungere. Scoringen kom efter 18 minutters spil af første halvleg, da et forsøg fra Paul Pogba blev rettet af og endte i nettet.

Scoringen gav ikke ro i maven hos de mange United-fans, der så mange gange før i denne sæson har set 1-0 blive til en sovepude for Mourinhos mandskab. Og ganske som ventet trak United sig da også tilbage på banen efter scoringen, og lod Ajax komme frem på banen. Uden det dog for alvor blev farligt foran Sergio Romero i United-målet.

Det virkede til, at alt var under kontrol. Mourinhos taktiske oplæg var perfekt, spillerne lod ikke Ajax kombinere rundt omkring feltet, og specielt Kasper Dolberg fik vi heldigvis aldrig rigtig set i løbet af opgøret.

Eneste lille skuffelse for United i de første 45 minutter var Henrikh Mkhitaryan, der nærmest ikke satte en fod rigtigt. Han begik flere frispark, smed hurtigt bolden væk og virkede slet ikke som en del af finalen. Det må bestemt have været en overvejelse hos Mourinho og co på bænken, om armeneren skulle udskiftes i pausen.

Heldigvis blev disse tanker aldrig til noget, for knap var anden halvleg fløjtet i gang, før det stod 2-0 til United. Mkhitaryan fik prikket bolden i mål efter Smalling vandt duellen ved et hjørnespark. Fint mål af kantspilleren, der blev erstattet af Lingard de sidste 20 minutters tid.

Med 2-0 virkede nerverne til at falde en smule til ro. Ajax-træner Peter Bosz forsøgte at bringe nye kræfter i spil, uden det dog for alvor skabte de store ændringer på grønsværen. United havde stadig god kontrol over opgøret. Sågar den ellers så ofte udskælte Marouane Fellaini spillede en fremragende kamp, hvor han vandt et hav af bolde både defensivt og offensivt.

Tiden løb ud for Ajax, der gav hvad de havde i dag. United var ganske enkelt bare bedre og stærkere over hele banen. Stor ros til samtlige spillere på banen, der leverede en koncentreret indsats i samtlige 90 minutter. Jose Mourinho kan være yderst tilfreds med det der blev leveret, og kan nu fokusere på at bygge næste lag på fundamentet til næste sæson.

Eneste højdepunkt til sidst var, da Wayne Rooney kom på banen i stedet for Mata. Straks fik han anførerbindet af dagens kaptajn Antonio Valencia. Og mon ikke det var Mourinhos gestus til Rooney, der formentlig kom ind til sin sidste optræden i den røde trøje.

2-0 endte det, og dermed har United nu vundet samtlige af de store europæiske turneringer, eftersom Europa League var den sidste der manglede i trofæsamlingen. Juventus, Ajax, Chelsea og Bayern München har altså nu fået selskab af United i den lille eksklusive klub.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Christian Eriksen skal spille i nummer 14

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Startopstillingen til aftenens finale

Næste artikel

United vinder af Europa League 2017

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share