(Photo by Poppy Townson – MUFC/Manchester United via Getty Images)
Selvom det ikke altid går lige godt, når Manchester Uniteds herrehold går på banen, så går det ofte godt, når Uniteds kvindehold gør.
Manchester United Women sluttede sidste sæsons Women’s Super League på en flot tredjeplads, kun overgået af Arsenal og Chelsea. Arsenal, der også vandt kvindernes Champions League og Chelsea, der slog United i kvindernes FA Cup-finale.
Derfor er Manchester United også med i kvalifaktionen til dette års Champions League, hvor de i denne uge skal ud i den første af de to kampe i den afgørende Play-Off runde.
Her møder de norske Brann, efter de røde djævelinder har most alt modstand i de foregående runder.
I weekenden startede de så deres kampagne i den nye sæson af WSL, hvor de også moste modstanderen.
Leicester kom forbi Leigh Sports Village.
United gjorde dog meget ud af, at det kun skulle være et visit.
Allerede efter første halvleg, var United foran 2-0, via Ella Toone og Elisabeth Terland. Det kunne dog sagtens have været mere.
United dominerede hele kampen og havde mange store chancer.
Det blev dog først i anden halvleg, at kampen for alvor blev lagt på is, da Melvine Malard sendte bolden i kassen to gange og sikrede United sejren.
United gav også debut til deadline day-indkøbet fra bysbørnene, Jess Park, der fik en halv times tid.
Sejren og de fire mål, betyder at United efter første kamp ligger 1’er i WSL.