Usain Bolt skal spille legendekamp for United

Den jamaicanske sprinter stiller op på Old Trafford i en rød trøje den 2. september, når Manchester United møder FC Barcelona i en legendekamp. Hvis han ellers bliver klar efter sin forstrækning ved VM.

Om en halv måneds tid kan Usain Bolt få opfyldt en livslang drøm om at optræde for Manchester United. Ifølge Daily Mail er sprinteren blevet tilbudt at stille op sammen med Ryan Giggs, Paul Scholes og en masse andre United-legender, der tager imod FC Barcelona. 

Det kræver imidlertid, at Usain Bolt bliver sin skade kvit. I hans karrieres sidste løb, søndagens fire gange 100 meter ved VM i London, fik han en forstrækning og måtte udgå. 

Han har blandt andet verdensrekorden i både 100 meter og 200 meter. Og så har han en udtalt ambition om at spille for Manchester United. 

Den tidligere “Captain Fantastic” Bryan Robsen er træner for legendeholdet, der foruden Bolt, Giggs og Scholes også kommer til at tælle Andy Cole, Edwin van der Sar, Jesper Blomqvist, Denis Irwin, Ronny Johnsen, Dwight Yorke, Wes Brown, Louis Saha og Phil Neville.

 

 

QUICK LINKS

Forrige artikel

OldTrafford.dk Podcast Top 6 Special: Liverpool

Næste artikel

U23: Perle af Mitchell sikrede sejren

ANNONCE