Van der Gouw: Depay skal have tid

Den tidligere United-målmand Raimond van der Gouw føler, at Memphis Depay skal have tid, før han for alvor kan slå igennem på Old Trafford.

Denne sommers første indkøb var den måske største stjerne i den netop overståede sæson i den hollandske liga. Hollænderen van der Gouw, der tidligere har vogtet målet for United ser også et stort potentiale i Depay, men han tilskynder, at den unge kant skal have tid.

– Depay havde en fantastisk sæson for PSV Eindhoven, og før det spillede han et flot VM for Holland. Hvis man alene kigger på det, så kan han blive en spændende spiller for United, udtlaer van der Gouw til manutd.com

– Han skal bevise, at han kan gøre det, han gjorde for PSV for Manchester United. Måske skal han bruge noget tid til dette. Han skal samtidig lære, at han ikke længere er den store stjerne, men en del af en flok store stjerner. Det bliver anderledes for ham.

Sammenligningen med Cristiano Ronaldo har for manges vedkommende ligget lige for. Raimond van der Gouw ser ligeså ligheder mellem de to. 

– Han har den her ærgerrighed efter at blive den bedste – lidt ligesom Cristiano Ronaldo – der også vil ville være den bedste til alt, han foretog sig. Hvis du har den ærgerrighed, så er vejen til succes lidt kortere.

Forrige artikel

Rygte sender Otamendi til United

Næste artikel

Se legenderne slå Bayern

ANNONCE