Van der Sar afviser United-rolle

Det er nonsens, at medierne kæder Edwin van der Sar sammen med sportsdirektørjobbet i Manchester United. Sådan udtaler hollænderen selv.

Den tidligere Manchester United-målmand er glad for livet som sportsdirektør i Ajax, og han ønsker at forblive der i mange år. Det siger han til magasinet Inside Ajax.

Van der Sar er ellers blevet rygtet tilbage til Old Trafford, efter at det blev offentligt kendt for en måneds tid siden, at United søger en ny sportsdirektør. Men det rygter afviser hovedpersonen. 

– Jeg sagde det allerede for nogle uger siden i pressen. Historien om at jeg skal til United er nonsens. Jeg har en toårig kontrakt i Ajax, og jeg vil gerne blive her længere, siger van der Saar til Inside Ajax. 

Den høje hollænder vogtede buret for Manchester United fra 2005 til 2011, hvor han blandt andet var med til at vinde Champions League-titlen i 2008. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Harry Maguire forlænger med Leicester

Næste artikel

Zidane klar til trænercomeback

ANNONCE