Van Gaal: Angriberne har svigtet

Louis van Gaal erkender, at et af holdets største problemer er manglen på en målscorer.

Van Persie, Falcao og Rooney. En trio som før sæsonen ville skræmme de fleste ved tanken om, hvad de kunne udrette.

Sandheden er, at de tre angrebskanoner med 23 mål tilsammen ikke har leveret som forventet, og det har været et stort handicap.

– Det er svært at benægte,at det har været skidt. Robin van Persie kan ikke benægte, Falcao kan ikke benægte, Rooney kan ikke benægte, selvom han ikke har spillet angriber så stor en del af tiden. Det er svært at skjule, at vi i øjeblikket ikke har en angriber med 20 mål i støvlerne, siger van Gaal.

Forventningen er, at Falcao bliver skibbet og van Gaal går på markedet efter en ny topangriber til sommer, men den beslutning har hollænderen endnu ikke truffet.

– Det nuværende siger intet om næste år. Det kan bare være en uheldig sæson vi er inde i. På et tidspunkt skal jeg sammen med min stab vurdere, hvad der ligger til grund og hvad der skal gøres.

Van Persie er fraværende i eftermiddagens opgør mod Sunderland med en ankelskade.

Forrige artikel

Jones: Rojo har gjort det godt

Næste artikel

Angel di Maria ønsker forbedring

ANNONCE