Van Gaal antyder Cuadrado-interesse

Louis van Gaal holder øje med Fiorentinas Juan Cuadrado, men vil ikke bidrage til spekulationerne.

Den colombianske landsholdsspiller Juan Cuadrado er muligvis et emne på Louis van Gaals ønskeliste. 

I hvert fald mere end antyder Manchester Uniteds manager nu, at Fiorentinas 28-årige kantspiller, der imponerede ved VM-slutrunden, er en, han holder øje med. 

– Jeg kan ikke sige noget om Cuadrado, for hvis jeg gør det, stiger prisen, siger van Gaal til Goal.com. 

Fiorentina sikrede sig 100 pct. af rettighederne over Cuadrado tidligt under slutrunden og kan derfor skumme fløden selv ved et evt. videresalg. 

Foruden Manchester United menes også FC Barcelona at være interesseret i Cuadrado, som catalanerne angiveligt har udset sig til at erstatte Dani Alves. 

Fiorentina kræver ifølge Goal.com op mod 40 mio. pund for Cuadrado. 

Forrige artikel

Mata nyder nyt spilsystem

Næste artikel

Rodgers advarer van Gaal

ANNONCE