Van Gaal: De Gea vil ikke spille for os

David de Gea sagde til Uniteds målmandstræner, at han ikke ville spille mod Tottenham i lørdags. Det hævder Louis van Gaal.

Det lugter af en skilsmisse mellem David de Gea og Manchester United. I hvert fald frabedte førstnævnte sig at spille mod Tottenham i sidste uge.  

Det sagde Louis van Gaal til en journalist efter fredagens pressemøde på Carrington. Da den officielle del af mødet var slut, satte van Gaal sig hen til en af de fremmødte journalister, der tidligere havde spurgt om situationen med de Gea. 

– Vi har talt med ham, og han er helt enig i vores beslutning. Jeg har to assistenttrænere, så vi taler sammen om tingene. Vi har en målmandstræner, Fransk Hoek, så jeg gør ikke alting alene, sagde van Gaal ifølge Yahoo! Sports og fortsatte. 

– Frans Hoek, han havde et møde med de Gea og spurgte ham: “Vil du spille?”, fortsatte van Gaal, hvorefter journalisten spurgte hollænderen, hvad de Gea havde svaret. 

– Nej. Og så må jeg træffe en beslutning. Det er en proces. Vi har observeret ham under forberedelser, og han var ikke særlig god. Det var ikke den samme David de Gea. Han var min bedste spiller i sidste sæson. Ifølge fansene var han den bedste de sidste to år, lød det fra van Gaal. 

David de Gea er længe blevet sat i forbindelse med Real Madrid. Indtil videre har United dog nægte at sælge spanieren, selvom han blot har et år tilbage af sin kontrakt. 

Louis van Gaal har gjort det klart, at de Gea heller ikke kommer i aktion mod Aston Villa fredag aften. I stedet ventes Sergio Romero at få sin anden kamp i United-trøjen. 

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

De Gea fortsat på bænken

Næste artikel

Sky: Otamendi skal ikke til United

ANNONCE