Van Gaal følger Strootman-bedring

Manchester Uniteds hollandske cheftræner har ikke glemt sin profilerede landsmand, Kevin Strootman, der ikke når at blive klar til aften.

Kevin Strootman blev længe inden sit skifte til AS Roma rygtet til Manchester United, men med ansættelsen af Louis van Gaal er rygtehistorierne selvsagt intensiveret. United-bossen følger midtbanespillerens restitution.

– Jeg udtaler mig aldrig om enkelte spillere. Det er min vision at snakke om holdet og ikke den enkelte. Jeg kender Strootman, men han har jo været ude i et halvt år. Vi må vente og se, hvordan han kommer tilbage fra sin skade, sagde Louis van Gaal til dagens pressemøde. 

Selvom Manchester United skulle være interesserede, så kæmper Roma-træner Rudi Garcia en kamp om at holde på sin midtbaneslider. Han er overbevist om, at den 24-årige hollænder ikke skifter denne sommer. 

– Hverken jeg eller han har diskuteret et salg med nogen. Strootman er Roma-spiller. Det er han også i den kommende sæson, slår Rudi Garcia det fast. 

Kevin Strootman rejser ikke med resten af Roma-mandskabet til Denver og ser dem spille mod Manchester United i aften. Den officielle forklaring lyder på, at han ikke har godt af rejsen, mens andre spekulerer i, at det er for, han ikke falder i unødig snak med United-repræsentanter. 

Forrige artikel

Rooney vil have anførerbindet

Næste artikel

Pas på Louis - Nu kommer Fergie

ANNONCE