Rooney vil have anførerbindet

Wayne Rooney vil lede Manchester United tilbage til toppen af Premier League, hvor de hører hjemme.

  – Selvfølgelig vil jeg gerne bære bindet og ansvaret, men det er op til bossen at afgøre. Han vil se alle spillere an, og så vælge en kaptajn ud fra det, han ser. 

Wayne Rooney er naturligvis en af de oplagte valg som Nemanja Vidic’ arvtager, og det er angriberen også bevidst omkring. Robin van Persie bejler også, da han var Louis van Gaals kaptajn for Holland under VM, mens Darren Fletcher også byder sig til, efter han bar bindet imod LA Galaxy. 

– Jeg tror ikke, at han er typen, der bare vælger én uden videre. Jeg er sikker på, at spilleren han vælger som kaptajn for denne klub, er den rigtige, og at det er velbegrundet. Vi får at se om nogle uger.  

Wazza er i øvrigt overbevist om, at Manchester United har, hvad der skal til, for at byde sig til som titelkandidater allerede i den kommende sæson. 

– Selvfølgelig kan vi vinde titlen. Sidste sæson var skidt, det ved alle, men vi er sikre på, at vi kan vende skuden. Vi tror altid, at vi kan vinde. 

Forrige artikel

LvG ryster Mourinho-kritik af sig

Næste artikel

Van Gaal følger Strootman-bedring

ANNONCE