Van Gaal jubler over sejr

Louis van Gaal er ekstatisk efter Uniteds 3-0-sejr over Stoke.

Manchester United slog tirsdag aften Stoke stensikkert med 3-0. Og det glæder Louis van Gaal, der for en gangs skyld kunne forlade Old Trafford til klapsalver. 

Således er den 64-årige hollænder især begejstret over måden, scoringerne blev sat ind på. 

– Jeg er en meget glad træner, for jeg har set nogle fantastiske mål, holdmål, som vi byggede op fra forsvaret og afsluttede på en (særlig, red.) måde, samtidig med at vi kontrollerede anden halvleg. Efter kampen sagde Michael Carrick til mig, at det er helt anderledes, når man scorer så tidligt, siger van Gaal til BBC og fortsætter:

– Vi havde rigtig mange muligheder for at score i første halvleg, og det har vi også haft i andre kampe, men man skal afslutte det, og det gør vi nu, samtidig med at vi blev ved med at skabe (chancer, red.). 

Uniteds mål blev sat ind af Jesse Lingard, Anthony Martial og Wayne Rooney. Ifølge van Gaal formåede United at styre kampen efter pausen. 

– Jeg synes, at vi rent angrebsmæssigt spillede rigtigt godt i første halvleg. Vi var meget kontrollerende i anden halvleg og gav ikke Stoke nogen chancer. Det er bemærkelsesværdigt, for de gør det altid svært, siger van Gaal. 

United indtager fortsat femtepladsen i Premier League, fem point efter Arsenal. 

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Lingard: Selvtilliden vokser

Næste artikel

De Gea: Vi skal slås for top fire

ANNONCE