Van Persie er tilbage

Robin van Persies ferie er forbi. Hollænderen er begyndt at træne op til den kommende sæson hjemme på Carrington.

Mens Louis van Gaal gik så godt som direkte fra VM med Holland til managerjobbet i Manchester United, tog Robin van Persie sig en velfortjent ferie efter en lang sæson. Men nu er hollænderen tilbage.

Robin van Persie tilslutter sig gruppen af spillere, der træner hjemme i England på Carrington-komplekset. Her er assistenttræner Marcel van Bout og Nicky Butt ansvarlige for at træne blandt andre Marouane Fellaini og Adnan Januzaj op til sæsonstart.

Hverken van Persie, Januzaj eller Fellaini kommer sandsynligvis til at spille, når Louis van Gaal møder Old Trafford d. 12. august, mod Valencia. Derudover melder van Gaal, at van Persie sandsynligvis ikke bliver klar til sæsonåbneren mod Swansea City.

Forrige artikel

Van Gaal: Dommens dag nærmer sig

Næste artikel

Opstillingerne: Rooney med anførerbindet mod Liverpool

ANNONCE