– Van Persie fik besked inden sommerpausen

Louis van Gaal gav Robin van Persie besked på at finde en ny klub, inden spillerne gik på sommerferie.

Da Louis van Gaal ankom til Manchester United havde mange nok set Robin van Persie få en central rolle i angrebet. Det skete ikke helt, og den hollandske angriber er derfor nu sendt afsted til tyrkisk fodbold.

Van Gaal fortalte på gårsdagens pressemøde i Seattle, at han allerede inden sommerpausen gav van Persie beskeden, det skete i forbindelse med den årlige golfturnering.

– At sælge og købe spiller – enhver beslutning er svær. Men jeg havde den samtale med Robin i slutningen af sidste sæson, så han vidste hvad der ville ske. Han vidste det fra den dag vi spillede golf, hvor vi snakkede om hans fremtid i United, sagde van Gaal.

Robin van Persie nåede tre sæsoner i United, siden skiftet fra Arsenal. Højdepunktet var den første sæson, hvor van Persie nærmest på egen hånd bombede ligatitel nummer 20 til klubben.

Nu skal angriberen slå sine folder i Fenerbahce, og van Gaal tror det er et klogt valg af van Persie.

– Jeg tror han har truffet et fornuftigt valg. Da jeg var landstræner for Holland så jeg Fenerbahce en del, da de havde Dirk Kuyt, og jeg blev altid modtaget fantastisk i klubben. Jeg tror van Persie vil nyde det dernede, og ønsker ham alt det bedste, hvilket jeg også har skrevet til ham i en sms, lød det fra Louis van Gaal.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Van Gaal: Valdes er til salg

Næste artikel

- Muligt at Chicharito bliver

ANNONCE