Van Gaal: Valdes er til salg

Victor Valdes har nægtet at spille en u21-kamp og passer ikke ind i van Gaals filosofi, derfor er keeperen nu til salg.

Mange United-fans havde inden sommerpausen regnet med, at David de Gea ville blive solgt til Real Madrid og hans position i United-buret i stedet ville blive overtaget af Victor Valdes, der stod de sidste par kampe i Premier League.

Men sådan kommer det ikke til at gå. Ganske vist er situationen omkring de Gea stadig usikker, men skulle han forlade United, vil det ikke blive Valdes som erstatter ham i målet. Den tidligere Barcelona-målmand er nemlig selv på vej væk fra Old Trafford.

Det kunne manager Louis van Gaal fortælle på et pressemøde i Seattle i går aftes. Her forklarede hollænderen hvorfor han ikke har Valdes med på turen til USA, og om fremtiden for den 33-årige keeper.

– Han følger ikke min filosofi, og der er ikke plads til sådanne typer. Når du ikke spiller på førsteholdet, skal man have kamptræning på reserveholdet. Jeg brugte ham kun mod Hull for at give ham chancen for at vise sig frem for andre, jeg ville hjælpe ham, jeg er et socialt menneske.

– Sidste år nægtede han at spille for reserverne i en kamp, og når du ikke er villig til at følge visse principper er der kun en vej – og det er ud. Det er en stor skuffelse, fordi vi gav ham muligheden for at komme sig ovenpå hans skade og gav ham en kontrakt, sagde van Gaal.

Dermed ser det ud til kun at være et spørgsmål om tid, før Victor Valdes er fortid i United. Tyrkiske Antalyaspor har været nævnt som en bejler, ligesom spanske Valencia de seneste uger har været nævnt som en kommende arbejdsgiver for Valdes.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Rooney imponeret over nyindkøb

Næste artikel

- Van Persie fik besked inden sommerpausen

ANNONCE