Van Persie ser frem til ‘hjemmekamp’ på Old Trafford

Robin van Persie glæder sig til gensyn med Old Trafford i aftenens Europa League-kamp.

Robin van Persie er tilbage i Manchester for en stund, når han med sin klub Fenerbahce i aften tørner sammen med United på Old Trafford i Europa League. 

Da det tyrkiske holds fly igår landede i lufthavnen i Manchester – iøvrigt noget forsinket grundet en sikkerhedslanding – var det ‘den flyvende hollænder’ der var i højsædet hos autografjægerne.

Og for den 33-årige selv er det også specielt at være tilbage i Manchester, som han forlod sidste år, da Fenerbahce hentede ham til Tyrkiet for omkring 4 millioner pund.   

– Det bliver en særlig begivenhed og en særlig kamp for mig, lyder det fra den gamle United-bomber ifølge Manchester Evening News.

– I sidste kamp spillede jeg mod et af mine første hold, Feyenoord, og nu er det så United. Jeg ser frem til det, siger Van Persie, der med sine 30 mål i sin første sæson var stærkt medvirkende til at sikre United sit mesterskab nr. 20 i rækken tilbage i 2013.

– Jeg spiller for Fenerbahce nu, og jeg ønsker at gøre det godt for mit hold. Men selvfølgelig bliver det noget særligt at spille på ‘hjemmebane’ (Old Trafford) på så strålende et stadion, med så strålende fans og mod så strålende et hold.

I Fenerbahce har van Persie ikke glemt, hvordan man laver mål. Det er forløbig blevet til 17 mål i 35 kampe for hans nuværende klub.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Fenerbahçe SK

Næste artikel

Startopstilling mod Fenerbahce

Relaterede artikler
Total
0
Share