Varela udlejes til Real Madrid

Unge Guillermo Varela er blevet lejet ud til Real Madrids reserver resten af sæsonen.

Guillermo Varela var Manchester Uniteds første indkøb under David Moyes, men han har endnu sin førsteholdsdebut til gode. Selv om han har været fast mand på U/21-holdet siden sin ankomst fra hjemlandets Penarol for et år siden, har Varela ikke formået at overbevise hverken Moyes eller Louis van Gaal om sine kvaliteter.

Nu bliver han så sendt til Spanien for at få erfaring. Han skal således spille på Real Madrids reservehold, som frister en tilværelse i landets tredjebedste række. Her får han desuden mulighed for at arbejde under legenden Zinedine Zidane, der er holdets træner. 

Den 21-årige uruguayers aftale i den spanske hovedstad gælder for resten af sæsonen.

Forrige artikel

PSG: Di Maria havde valgt os

Næste artikel

Cleverley vil tilbage på landsholdet

ANNONCE