Vasquez afslår endnu et tilbud fra United

Det er anden gang Vasquez takker nej til et tilbud fra Fergie, første gang var i sommers, lige efter at Carlos Queiroz forlod United til fordel for Real Madrid.

”Manchester United har på ny vist interesse, men jeg kan ikke lige pludselig forlade det projekt, jeg har startet i Valladolid.”

”Når Manchester United kontakter dig er det svært at sige nej, fordi de på alle måder er en af verdens bedste klubber.”

”Men det samme skete sidste sommer, da havde jeg allerede færdiggjort en kontrakt med Valladolid. Jeg vidste de forstod det, men det overraskede mange mennesker.” sagde Vasquez til Sky Sports.

Ferguson har været på jagt efter en ny assistenttræner, siden Queiroz forlod United i sommers. Den tidligere United-spiller Mike Phelan har som en midlertidig løsning trådt i assistentens sted.

”Mike Phelan har været fantastisk som førsteholds træner, men vi mangler en ekstra mand.”

”Det er noget vi tænker på hver dag, og jeg regner med at gøre noget ret hurtigt.” sagde Fergie til MUTV.

Forrige artikel

United udelukker rygter om at fryse Sir Alex Ferguson ud

Næste artikel

Northampton blev modstanderen

ANNONCE