Verdens største væddemål

Den stenrige bookmaker, som er født i Manchester-bydelen, Salford, lavede idag en efterlysning. Han vil gerne indgå et væddemål på en mio. pund om at…

Den stenrige bookmaker, som er født i Manchester-bydelen, Salford, lavede idag en efterlysning.

Han vil gerne indgå et væddemål på en mio. pund om at Manchester United slutter sæsonen højere end Chelsea.
Men han mangler en modpart.

Ligenu går han og håber på, at der er en Chelsea-fan som vil tage kampen op imod ham i væddemålet, som vil gå direkte ind i Guinness rekordbog.
Han er klar til at lægge en million pund på bordet i væddemålet, men selvom han mener at han er sikker i sin sag, så vil han ikke vinde nogen penge selv hvis han vinder væddemålet.
Alt overskuddet fra væddemålet vil nemlig gå ubeskåret til velgørenhed, melder bookmakeren, som til daglig er chef for over 3.000 ansatte i en landsdækkende bookmaker-kæde.

“I sidste sæson havde Fergie problemer med de irske aktionærer, havde ikke sin assistenttræner ved sin side og manglede Rio Ferdinand.
Alle de problemer er nu væk og så har vi Ronaldo, som for mig, var den bedste spiller ved EM 2004,” udtaler Done til Manchester Evening News.

Han har sat deadline til lørdag aften for at finde en modpart som vil vædde med ham.
Allerhelst vil han gerne have Chelseas ejer, Roman Abramovich, men også en af Englands rigeste personer, Sir Ricard Branson, nævnes som en af favoritterne.

Fred Done har også allerede tjekket om væddemålet vil være det største og det er han sikker på det er.

“Det er det største væddemål i historien. Vi har lavet lidt research og nogen lagde en million dollars på bordet ved et roulettespil i Las Vegas, men det her er større,” forsikrer den rige bookmaker.

Han har tidligere været i medierne for sine satsninger.
I 1998 valgte han at udbetale præmiepengene på at Manchester United ville vinde mesterskabet allerede ved påske, men det gjorde de ikke, og det kostede ham over 1 mio. pund dengang.

Så hvis du er Chelsea-fan og har en formue på omkring 15 mio. kroner, så ring lige til Fred Done…

Forrige artikel

Der var ikke noget møde

Næste artikel

Endnu en angriber til Old Trafford?

ANNONCE