– Vi giver ikke op

Michael Carrick er sikker på, at holdet kan bruge søndagens uafgjorte resultat konstruktivt.

Diego Costa spolerede den røde fest på Stamford Bridge med et meget sent mål. Det må siges at være et skuffende resultat i sidste ende, men alligevel mener Michael Carrick, at holdet kan tage en masse med videre fra den kamp. 

– Det var en vigtig kamp for os, hvis vi kigger på den samlede stilling. Der er ikke nogen tvivl om, at en sejr havde sat os i en god position, men sådan skulle det desværre ikke gå, siger Carrick til Manutd.com

– Jeg synes, vi spillede noget god og seværdig fodbold undervejs. Vi var farlige i den offensive del og stod solidt i defensiven. Vi skal dog fortsætte med at kæmpe nu, for der er fortsat en masse at spille for. Vi har ikke tænkt os at opgive noget som helst endnu!

Næste opgave for Carrick og resten af holdet bliver på lørdag mod Sunderland. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

 

Forrige artikel

U21: Keane bombede mod Norwich

Næste artikel

Mød tidligere spillere og quiz dig til billet til FCM-Manchester United

ANNONCE