– Vi har alternativerne klar

Det har været under opsejling hele sæsonen, der er endnu ingen forlængelse på plads og Louis van Gaal er nu tvunget til at tænke i alternativer.

Vi har alle haft en fornemmelse af det, men det er endnu ikke officielt. David de Gea har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse, og det er efterhånden tvivlsomt, at han gør det. Real Madrid står eftersignende klar i kulissen med en kæmpe kontrakt til målmanden.

Louis van Gaal indrømmer, at klubben har gjort hvad den kunne for at beholde spilleren, men at det i sidste ende kun er spilleren selv, der er i stand til at sætte underskriften på papiret. Manageren begynder og lyde mere og mere magtesløs om hele situationen.

– Der er tre parter, som skal nå til enighed. Den mest afgørende del er selfølgelig altid spilleren selv. Men når jeg får dette spørgsmål, så må jeg igen pointere, at det slet ikke er op til United mere. Fordi vi har hele tiden ønsket, han skal forlænge, siger LVG ifølge ESPN.

– Han skal skrive under, og han skal ønske at blive her i Manchester United. Jeg ved det ikke, for jeg kan ikke fortælle jer de ting, som han har fortalt mig. 

– Vi ved ikke hvad Real Madrid har tilbudt, jeg kan kun snakke for os selv. 

Har alternativerne klar

Det ser ud til at transferen rykker tættere og tættere på lige nu. Med købet af Victor Valdes er der et muligt alternativ klar i kulissen, men der har ligeledes været spekuleret i både Hugo Lloris og Asmir Begovic, hvis De Gea smutter. 

– Når man har et godt scoutingsystem, så har vi allerede en god idé om, hvem der skal være den næste målmand. Vi har en liste med målmænd klar til at tage over for ham, for det handler om at være organiseret. 

– Vi ønsker at beholde, og jeg håber virkelig, han forlænger kontrakten, slutter LVG. 

Forrige artikel

Rooney og Shaw ude

Næste artikel

LVG: Vi er aktive på transfermarkedet

ANNONCE