– Vi har mange fjender

José Mourinho er rasende over kampprogrammet, der betyder, at United skal i aktion igen søndag middag.

Sæsonen spidser til for Manchester United, der efter torsdagens sejr over Rostov blot får to dage til at restituere, før man skal i aktion igen. 

Søndag middag gæster klubben således Middlesbrough, og José Mourinho er mildest talt uimponeret over planlægningen. 

– Vi frygtede ekstra spilletid (mod Rostov, red.). Det var en svær kamp. Vi har mange fjender. Normalt skal fjenden være Rostov, men vi har mange fjender. Det var svært at spille om mandagen med ti mand, det var svært at spille i dag, Det er svært at spille klokken 12 på søndag (13 dansk tid, red.). Vi har mange fjender, siger Mourinho til BBC. 

Paul Pogba måtte forlade kampen i starten af anden halvleg, og Mourinho understreger, at han er dybt frustreret over udviklingen. 

– Mange folk vil sikkert sige, at vi skulle have scoret flere mål. Men mange ting går imod os. Drengene er fantastiske. Vi taber sikkert på søndag. Træthed har en pris, lyder det fra Mourinho. 

Han raser over, at det første opgør mod Rostov blev afviklet, selvom det russiske fodboldforbund efterfølgende har forbudt holdet at spille på banen, da den er til fare for spillerne. 

– Jeg vil aldrig glemme, da jeg talte med den delegerede fra UEFA i Rostov. Han sagde, at hvis nogle af vores spillere blev skadede, ville forsikringen dække. Hvem end der fastlagde mandagens kamp og søndagens kamp mener sikkert det samme. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mata: Vi kunne ikke score

Næste artikel

Mourinho trist over City-exit i Europa

ANNONCE