(Ash Donelon/Manchester United)
Hvad har Harlem Grobetrotters tilfælles med Manchester Uniteds rekruttering?
Forhåbenligt ikke noget, spørger man Uniteds sportsdirektør Jason Wilcox. Hvor de basketball-spillende globetrottere har til formål at tryllebinde sit publikum med tricks og særegne talenter, foretrækker Wilcox spillere, der har snuden i sporet og arbejder hårdt på at blive bedre. Det fortæller han i klubbens egen spritnye podcast Inside Carrington.
— Vi skal ikke være Harlem Grobetrotters. Når jeg ser på succesfulde United-hold, bestod de af meget funktionelle spillere, der ville dø for emblemet, og så var der nogle, der gjorde tingene på sin egen måde, siger Wilcox i podcasten.
— Men når vi taler om Cantona, fortæller alle, at han var ekstremt professionel.
Det er derfor med et tilbageblik på storhedstiderne, at den engelske sportsdirektør vil søge efter spillere med lignende kvaliteter i klubbens rekrutteringer.
— Det vigtigste for mig er, at hvem end vi henter, skal de være ivrige efter at forbedre sig, og de skal være en holdspiller, der forstår, hvad det vil sige at være en del af et succesfuldt hold, siger han.
I moderne tid har der været flere historier i den engelske presse om United-spillere, der har slækket på disciplinen. Der syntes dog at blæse nye vinde over Carrington, fortæller Wilcox.
— Når mødetiden er 09:45, ser du gutterne (red. spillerne) ankomme 08:30, 08:45 for at gøre sig klar til træning. Det er et godt tegn.




