Video: Sådan udtales Manchester United-spillernes navne

Manchester Uniteds nuværende trup har spillere fra Sydamerika, Afrika, Tyrkiet og mange forskellige europæiske lande. Men hvordan udtales spillernes navne? Det fortæller de selv her, i en video fra sommeren 2024.

Foto: Carl Recine/Getty Images

Ifølge transfermarkt har 52 forskellige nationaliteter været repræsenteret i en førsteholdskamp for United i tidens løb.

Der er naturligvis tale om talrige englændere, mens Skotland, Irland, Nordirland og Wales også har været godt repræsenteret.

Holland, Frankrig og Spanien er de sidste nationer, der har haft 10 eller flere spillere til at spille for United.

Længere nede på listen findes Danmark med 7 spillere. Her er der tale om Jesper Olsen, John Sivebæk, Peter Schmeichel, Mads Timm, Anders Lindegaard, Christian Eriksen og Rasmus Højlund.

Og nederst findes Irak, som er repræsenteret i én eneste United-kamp af Zidane Iqbal, der fik spilletid i ca. 2 minutter under Ralf Rangnick.

En sådan smeltedigel af forskellige nationaliter kan godt skabe forvirringer og sproglige udfordringer. Og det kommer faktisk allerede til udtryk, når spillernes navne skal udtales.

Hvordan udtales United-spillernes navne egentlig?

I den følgende video udtaler United-spillerne deres navne, som de vil gøre det på deres eget sprog. Bemærk, at videoen er fra i sommers. Noussair Mazraoui og Matthijs de Ligt er med til sidst i videoen og er altså kun lige blevet offentliggjort på dette tidspunkt.

Til gengæld er Leny Yoro og Manuel Ugarte ikke med i videoen, mens Erik ten Hag, Rene Hake, Hannibal, Scott McTominay, Facundo Pellistri og Jadon Sancho er med, selvom de ikke er i klubben i skrivende stund.

Udtalen af de danske og de engelsktalende spillere kommer nok ikke bag på nogen. Men navne som Diogo Dalot, Bruno Fernandes og Joshua Zirkzee er blandt dem, der er hørt udtalt på flere forskellige måder. Og nu har vi altså muligheden for at høre den korrekte udtale fra spillernes egen mund.

Derudover forklarer Andre Onana, at hans fulde navn rent faktisk er Andre Onana Onana.

Alt dette kan du se og høre herunder.

 

Previous Article

Rasmus Højlund udstiller Kyle Walker med poesi på Instagram

Next Article

Nedtakt: Tre ting vi lærte af derbysejren

ANNONCE