Vidic-agent om United-rygter: Noget vrøvl

Den tidligere Manchester United-spiller Nemanja Vidic har været rygtet tilbage til Old Trafford, men Inter-spillerens agent begraver rygterne endegyldigt.

Manchester Uniteds skadesproblemer i defensiven har affødt en række rygter om mulige forstærkninger til forsvaret i januartransfervinduet. En af de mange navne, der har været nævnt, er den tidligere Manchester United-spiller Nemanja Vidic.

Den 33-årige serber har været hårdt kritiseret for hans præstationer i Inter, og flere medier spekulerede i, at Vidic skulle være på vej tilbage til Manchester United. Nemanja Vidic’ agent lægger dog endegyldigt rygterne i graven.

– Det er bare historier. Vidic har tre år med Inter og skal ingen steder. Det er nærmest ikke værd at kommentere på det vrøvl, der bliver skrevet, og jeg har svært ved at se, hvorfor han skulle kræve at snakke med andre klubber, siger Silvio Martina til calciomercato.com ifølge bold.dk. 

– Det har kun været meget lidt respekt omkring min klient. Ikke fra Inter, men fra medierne. Så snart Inter fejlede i et par kampe, angreb de ham, som om han er den eneste, der bærer skylden. Jeg gentager, han forlader ikke Inter, siger agenten.

Nemanja Vidic forlod Manchester United sidste sommer efter otte år i klubben. Den serbiske forsvarsspiller har optrådt ni gange i Seria A for Inter, der ligger på en skuffende 12. plads efter 14 kampe.

Forrige artikel

Law: Falcao skal nok slå til

Næste artikel

Falcao: Klubskifte bestemmes tit af andre

ANNONCE