Manchester United skal ikke gå i panik efter nederlaget til Everton mandag aften.
– Vi vidste det ville blive en svær kamp. De gjorde hvad de er bedst til – Spillede lange bolde og fokuserede på dødbolde. De fik et par chancer og fortjente til slut at score, men vi bliver aldrig glade når vi slipper mål ind på en dødbold, sagde Nemanja Vidic til MUTV efter kampen.
– Vi havde en del boldkontrol, men udnyttede det ikke. Når man spiller på udebane, så må man forvente at hjemmeholdet kommer til chancer, men vi må blive mere kliniske, sagde Vidic.
Han og Manchester United kan nu se frem til at få revanche fra sæsondebuten allerede på lørdag. Her tager de nittendobbelte engelske mestre imod Fulham på Old Trafford.
– Det var ikke nogen stor kamp, men vi ser allerede frem til den næste. Vi har tidligere tabt årets første kamp og afsluttet sæsonen godt, så forhåbentlig kan vi vinde vores næste kampe og herefter fortsætte.