Det har været noget af det mest underholdende gennem de sidste 5 år på både godt og ondt.
Hver gang Manchester United og Arsenal mødtes var man sikker på to dueller:
Sir Alex Ferguson og Arsene Wengers forsøg på at nedbryde hinandens selvtillid gennem pressen, mens man på banen har kunnet se en direkte duel mellem to af Premier Leagues bedste midtbanegeneraler Patrick Vieira og Roy Keane.
Denne sommer solgte Arsenal så deres franske kaptajn og gjorde dermed en ende på midtbane-duellen, men knap 2 måneder efter salget, så kan den nu komme på tale igen på onsdag, når Frankrig og Irland mødes i en vigtig VM-kvalifikationskamp.
Da de to kamphaner sidste gang stod overfor hinanden, til FA Cup finalen i maj, havde Patrick Vieira været ude og kaldt Roy Keane en landsforædder for hans hjemsendelse fra VM i 2002.
Ireren svarede kraftigt tilbage, da han gjorde pressen opmærksom på at Vieira var fra Senegal og ikke Frankrig.
“Det er en del af spillet,” siger Patrick Vieira nu, hvor han skal stå overfor ireren igen.
“Han er en som jeg respekterer fuldt ud.
Han er en af de bedste på hans position, så det vil blive sjovt med en duel.
Men der vil være mange andre vigtige spillere på banen, så jeg tror ikke vores duel vil gøre forskellen, udtaler Patrick Vieira i dag til The Guardian.
Den mest kendte duel mellem de to spillere skete i februar-måned sidste år, hvor Roy Keane og Patrick Vieira allerede kom op og toppes i spillertunnelen.
Den duel vandt Roy Keane i en spændende kamp, hvor United vandt hele 4-2.
Frankrig vandt i lørdags over Færøerne med 3-0.