Vil du skrive på OldTrafford.dk?

OldTrafford.dk leder i øjeblikket efter flere skribenter til at opdatere hjemmesiden med nyheder og artikler. Deadlinen er søndag.

OldTrafford.dk har siden 2003 leveret daglige nyheder, spændende indhold og masser af fan-stof om Manchester United. 

OldTrafford.dk er i dag et af Danmarks største fodboldsites med 60.000 unikke brugere om måneden. Sitet fungerer som uafhængigt fan-website, hvor vi leverer den mest komplette dækning af Manchester United i Danmark. Sitet drives af et hold af 10 frivillige United-fans og har op imod 25.000 besøg om dagen.

Som skribent bliver din hovedopgave at bidrage til OldTrafford.dk’s daglige flow af nyheder og artikler. Du bliver en del af et frivilligt crew, der lever og ånder for United, men som samtidig bestræber sig på at dække Manchester United bredt, hurtigt og spændende gennem alle klubbens facetter. 

Udover at du selvfølgelig er Manchester United-fan og kan skrive mere eller mindre fejlfrit dansk, så forventer vi, at du:

  • har lyst til at skrive om Manchester United på alle mulige måder. Vi dækker alt fra kampe og de seneste rygter til klubbens ejerskab, økonomi og fansenes vilkår.
  • kan læse og forstå engelsk og skrive nyheder ud fra engelske kilder.
  • har en stor og bred viden om Manchester United især og engelsk fodbold generelt.
  • har tid til at bidrage på OldTrafford.dk. Det er især en fordel, hvis du kan på formiddage og/eller efter kampe.
  • har styr på Twitter og Facebook – eller er indstillet på at lære at bruge det.
  • er i gang eller er færdig med en gymnasial uddannelse. 

Udover vores brugervenlige CMS-system bruger vi Skype, Facebook og Podio til intern kommunikation. Daglig brug af Skype og Podio er således et krav.

Tidsmæssigt forventer vi, at du ofte er online og tilgængelig ved behov. Hvornår afhænger selvfølgelig af dig og nyhederne, som vi skal have dækket hurtigst mulig. Derudover vil du få ansvaret for at dække reaktioner efter kampen ved 1-3 kampe i løbet af en måned.

Vores grundidé er, at det skal være lysten, der bærer arbejdet, og hvis lysten er der, så er vi sikker på, at resultatet også kommer.

INDSEND DIN ANSØGNING HER

Deadline: 20. januar 2013

 

Forrige artikel

Ferguson hylder Michael Carrick

Næste artikel

Welbeck: Andres resultater er ligegyldige

ANNONCE